Idrættens topmøde: Rigt på enighed, fattigt på nyheder

Idrættens Topmøde i København blev en demonstration af enighed og gensidig afhængighed mellem de store idrætsorganisationer og regeringen. Til gengæld rummede topmødet ingen væsentlige nyheder eller løfter om nye tiltag, metoder eller ressourcer til idrætten.

Interessen for Idrættens topmøde i DGI-Byen i København var massiv. Tilhørerne oplevede masser af tro på Bevæg dig for livet som vision for idrætten, men fik til gengæld kun ganske få nyheder med sig hjem.  Foto: Henrik H. Brandt

Interessen for Idrættens topmøde i DGI-Byen i København var massiv. Tilhørerne oplevede masser af tro på Bevæg dig for livet som vision for idrætten, men fik til gengæld kun ganske få nyheder med sig hjem. Foto: Henrik H. Brandt

Op mod 300 deltagere fra toppen af det danske politiske liv og idrættens organisationer var gået forgæves til Idrættens Topmøde i DGI-Byen i København, hvis de var kommet for at høre nyheder om nye satsninger eller få indsigt i banebrydende nye tilgange til idrætten som led i regeringens opbakning til DIF/DGI’s og fælles vision ’Bevæg dig for livet’. Visionen skal trække flere danskere ind i foreningerne og gøre flere danskere idrætsaktive. 

Dagens vært, kulturminister Mette Bock, havde intet nyt med i posen ud over de små 9 mio. kr. om året i satspuljemidler i perioden 2019-2022, som allerede blev meldt ud af regeringen den 27. marts.

Topmødets temaer handlede netop om, hvordan aktørerne i det danske samfunds- og idrætsliv i fællesskab kan adressere nogle af de satsninger, som blev prioriteret i tildelingerne fra satspuljerne i marts: Inklusion i lokale fællesskaber gennem idræt og motion, fællesskab som en del af den fælles sundhedsindsats samt en ny strategi for den fremstormende Esport, . 

De fremtidige udfordringer, som kommende indsatser skal adressere, blev på topmødet lagt frem af DIF-direktør Morten Mølholm Hansen og DGI-direktør Søren Brixen i en præsentation, der ligeledes var overraskende nyhedsfattig, men baseret på tal fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016 fra Idrættens Analyseinstitut. Udfordringerne ligger helt i forlængelse af de diskussioner, der allerede fandt sted i regi af Breddeidrætsudvalget tilbage i 2008-2009: 

  • Land og by: De store byer vokser og har færre idrætsfaciliteter, men til gengæld en mere fysisk aktiv befolkning. Landområderne oplever demografiske forskydninger, har masser af faciliteter og foreninger, men en mindre idrætsaktiv befolkning. 

  • Aldersgrupper/livsfaser: Aktiviteten skal i højere grad tilpasses befolkningens livsfaser gennem tilværelsen i stedet for standardiseret idrætsudøvelse, hvor udøverne må tilpasse sig reglerne og rammerne uanset niveau eller livssituation. 

  • De dårligst stillede: DIF og DGI har i modsætning til mange årtiers praksis i højere grad taget de grupper, som ikke kan være en del af de traditionelle idrætsfællesskaber til sig. Organisationerne rynker ikke længere officielt på næsen af organisationer som Game eller Ombold, men respekterer, at de kan noget andet end traditionelle specialforbund og idrætsforeninger.

  • Dårlig form som en barriere: Hvis idræt er så sundt, er det naturligvis en udfordring, at en stor del af befolkningen oplever sig som i for dårligt helbred, for dårlig form eller for høj en alder til at dyrke idræt eller motion. Der skal andre ’skilte på døren’ ind til idrættens fællesskaber, og i den sammenhæng opfatter DIF og DGI blandt andet succesen med at tiltrække nye og helt utrænede førstegangsløbere til den korte distance ved det populære ’Royal Run’ som et eksempel på, at man kan nå helt nye målgrupper.

Var topmødet fattigt på nyheder, fremstod det til gengæld som en demonstration af opbakning til og tro på visionen ’Bevæg dig for livet’.

Få kritiske røster

Man skulle lede med lup efter kritiske eller bare skeptiske røster på topmødet.

At det forholdt sig sådan, kan dels forklares med, at ingen på det overordnede plan er modstandere af en målsætning om at styrke foreningslivet og om at gøre flere danskere idrætsaktive. Det skadede givetvis heller ikke topmødets opbakning til visionen, at såvel debatpanelerne som invitationslisten var nøje koreograferet af arrangørerne fra Kulturministeriet og DIF/DGI.  

Opbakningen til topmødet fra såvel regeringen, som var repræsenteret ved statsminister, kulturminister og sundhedsminister, samt fra landets kommuner, som var repræsenteret ved en række borgmestre og kommunaldirektører, er naturligvis helt afgørende for mulighederne for at styrke idrætsdeltagelsen i Danmark endnu mere.

Topmødets debatpaneler om fremtidige indsatser og placering af ansvaret for dem holdt sig dog så tilpas langt fra konkrete økonomiske prioriteringer, at man ikke umiddelbart kunne identificere konkrete nye metoder eller tiltag i det arbejde, der venter forude.  

De få skeptiske røster i salen kom først og fremmest fra aktører, der lige som DIF og DGI har fokus på eksempelvis sundhed i idrætten. Belært af erfaringerne med DIF og DGI’s helt ekstraordinært gode forbindelser til ministre og ministerier har organisationer som aftenskolerne repræsenteret ved DFS, Danske Fysioterapeuter, fitnessbranchen repræsenteret ved DFHO, Dansk Firmaidrætsforbund eller Ældre Sagen naturligvis ingen lyst til at blive efterladt uden for mødelokalerne, når midlerne til eksempelvis motion i fællesskaber som led i sundhedsindsatsen skal udmøntes i de kommende år. Derfor var de alle på banen for at sige ”vi er her også” i løbet af dagen.

Samtidig hersker der i idrætssektoren en vis usikkerhed om, hvem der egentlig er tænkt ind i den holdindsats, visionsfædrene hele tiden taler om. Eksempelvis har hverken deltagerliste eller invitationsliste til topmødet været tilgængelig. Ingen andre end arrangørerne ved dybest set, hvem der står på holdkortet som en del af idrættens Danmark, og hvem der ikke gør. Men topmødets form som et rent invitationsstævne sikrede, at der ikke sneg sig uventede kritiske røster ind, som kunne forstyrre den gode stemning ved at så tvivl om strategien eller sætte de fremlagte tal i skeptisk perspektiv. 

Lille fremgang for DIF og DGI

Hvad fik tilhørerne så egentlig af tal? De to organisationsformænd Niels Nygaard (DIF) og Charlotte Bach Thomassen (DGI) gav et første indblik i organisationernes samlede medlemstal, som offentliggøres den 9. april. I alt har danskerne indløst ca. 26.000 flere medlemskaber i de to organisationer gennem tilgang af nye aktivitetsmedlemmer eller gennem tilgang af nye foreninger til DIF/DGI i løbet af 2018. Denne fremgang på godt 1 pct. er for Niels Nygaard og Charlotte Bach Thomassen bevis på, at millionsatsningen ’Bevæg dig for livet’ nu begynder at virke. 

”Grunden til, at de foreløbige medlemstal peger på, at vi er lykkedes og vil lykkes endnu mere, er at vi tilrettelægger idrætsdeltagelse på anden måde i foreningerne, end vi har været vant til. Vi gør mindre ud af at konkurrere og mere ud af at være sammen om tingene, bedre plads til nybegynderne og til at være en del af fællesskaber, særlige indsatser for småbørnsfamilier, mere fleksible træningstider, så man kan komme til at dyrke idræt i dagligdagen. Når det er lykkedes og vil lykkes endnu bedre, er det også på grund af samarbejder. Vi kan meget i DIF og DGI og vore over 11.000 foreninger tilsammen, men vi kan ikke løfte visionen alene. Friluftsrådet, Ældre Sagen, DFHO og den kommercielle sektor er med, og vi er på vej op til 20 visionskommuner med et tæt og godt samarbejde,” sagde Niels Nygaard. 

Bevæg dig for livet kører uanfægtet videre.

Det samme gør i øvrigt idrætslivet. 

LOOP fitnesskæden har alene åbnet 50 nye fitnesscentre med fokus på helt almindelige hverdagsdanskere i perioden fra 2016 til i dag med center nummer 103 i Nyborg som den nyeste åbning. I det perspektiv er visionsarbejdets evne til reelt at tiltrække nye kunder fortsat udfordret.

Til gengæld fremlagde arrangørerne ganske interessante tal fra DR Medier for drenge og pigers gamingvaner: 96 pct. af drengene og 82 pct. af pigerne mellem 13 og 18 år spiller computer ugentligt ifølge DR medieforskning. Og det endda helt uden, at der har været nogen officiel vision for at styrke aktiviteten…  

Den kommer så nu. For Kulturministeriet, som ellers aldrig har gjort sig den umage at udarbejde en sammenhængende strategi for selve idrætssektoren, har sat en strategi for Esporten på dagsordenen. De store idrætsorganisationer har samtidig valgt at tage Esporten til sig som en mulig vej til at inkludere nye målgrupper i foreningslivet. 

En forsigtig konklusion på Idrættens Topmøde må være, at idrætsorganisationerne fik bekræftet, at de nærmest totalt ejer den politiske dagsorden på Christiansborg og et stigende antal borgmesterkontorer. Det nærmest føg med gensidige komplimenter mellem idrættens ledere og regeringen under topmødet og på de sociale medier i løbet af dagen. 

Den praktiske idrætsudøvelse og den reelle udvikling i idrætssektoren ejer regeringen og organisationerne derimod fortsat ikke. Enighed gør stærk: Den reelle effekt af millioninvesteringerne i Bevæg dig for livet på visionens målsætninger er fortsat svær at få øje på, men hvad gør det, så længe alle blot står tæt sammen om at bevare den gode stemning i lokalet.