Rapport fra Hamburg: Foreningskoncepter med kant og mødet med kreative idrætsentusiaster imponerede mere end storbyens faciliteter på en studietur til Hamburgs idrætslandskaber med International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS).
Fægtesalen i gymnastikhuset hos Eimsbütteler TV i Hamburg er ikke verdens mest fancy stykke idrætsarkitektur, men engagementet i fægtesporten blandt salens brugere skal man vist ikke undervurdere. Hamburgs mangfoldige idrætsmiljøer bærer præg af spændende ildsjæle og foreninger med kant. Foto: Henrik H. Brandt
Inderst inde ville Hamburgs øverste embedsmand for idræt nok hellere have fortalt sine idrætsinteresserede gæster på havnebyens overdådige rådhus om de fremadskridende forberedelser til de olympiske lege i Tysklands næststørste by i 2024.
Men sådan skulle det ikke gå.
I november 2015 lagde vælgerne i Hamburg byens olympiske planer på hylden. Det skete ved en folkeafstemning, hvor et snævert flertal på 51,5 % stemte imod Hamburgs olympiske planer. Byen nåede derfor aldrig med i spurten om OL 2024, som Paris endte med at trække sig sejrrigt ud af.
Christoph Holstein og Hamburg forsøger med Active City Masterplanen at vende et kuldsejlet OL-projekt til et positivt udviklingsredskab for idrætten i byen. Foto: Henrik H. Brandt
I mangel af igangværende olympiske forberedelser måtte Christoph Holstein med titel af ’Staatsrat der Behörde für Inneres und Sport, Bereich Sport’ derfor underholde det europæiske selskab af idrætsfagfolk fra en studietur arrangeret af International Association for Sport and Leisure Facilitites (IAKS) med beretningen om Hamburgs nye rolle som ’Global Active City’.
Den officielle fortælling er, at Hamburgs politikere og idrætsmiljø efter det kuldsejlede OL-projekt i 2016 satte sig sammen for at arbejde videre med de dele af OL-ansøgningen, som lod sig realisere og gav mening at arbejde videre med selv uden olympiske lege som gulerod.
Kort fortalt handler retten til at bruge det officielle badge som ‘Global Active City om, at Hamburg har ladet sig inspirere og akkreditere til at leve op til en række anbefalinger om ’Active well-being’ fra den internationale breddeidrætsorganisation TAFISA og sundhedsorganisationen Evaleo. Hamburg har efter den kuldsejlede OL-ansøgning arbejdet videre med en overordnet masterplan for idrætten i byen.
”Det vigtigste for os er nok det tværgående samarbejde på tværs af byens forskellige forvaltninger og foreninger, som blev resultatet af den olympiske budproces. Da vi eksempelvis for et par år siden oplevede et voldsom indryk af flygtninge i byen, sad vi på rådhuset og var nervøse for praktiske forhold som beslaglæggelse af faciliteter til indkvartering, forsikringsspørgsmål osv., men foreningerne i byen spurgte ikke. De gik bare i gang med at lave aktiviteter for de nye mennesker i byen. Det er ’The power of sport’, sagde Christoph Holstein til gruppen af besøgende fra hele Europa, som i dagene 27.-28. maj besøgte byen for at nærstudere en række gode eksempler på faciliteter og byudvikling med idræt som motor.
Active City Masterplanen sætter kursen
Hamburgs Active City Masterplan fra OL-ansøgningens kølvand bygger på en indledende ’grovsortering’ af over 900 idrætsprojekter og andre nødvendige tiltag, som var identificeret som led i OL-ansøgningen. Efter en grundig proces forblev under et halvt hundrede konkrete projekter tilbage i Masterplanen med investeringer i skolehaller, bedre handicapadgang, parker, stier, eventudvikling, talentudvikling og eliteidræt tilbage som idrætspolitiske tiltag i de kommende år med fortsat relevans for byens udvikling. 32 forskellige større og mindre anlægsprojekter rundt omkring i den voksende by og delstat med over 1,8 mio. indbyggere er det konkrete resultat af byens Masterplan og officielle idrætspolitik for de kommende år.
Ret beset minder Masterplanen dog på mange måde om de analyser, idrætspolitikker og investeringsplaner, man også finder i mange danske byer. I det hele viste tre dages studiebesøg i byen, til dels organiseret af IAKS, til dels på egen hånd, at Hamburg nok er en spændende idrætsby, men hverken idrætspolitiske strategier, faciliteter eller byplanlægning forekommer generelt at være længere fremme end, hvad man kan opleve i Danmark.
Tværtimod mærker man hurtigt, at Tyskland ikke har 25 års erfaring med en institution som Lokale og Anlægsfonden.
Trist byggeri med gode intentioner
Eksempelvis besøgte studieturen et kombineret skole-, idræts- og kulturbyggeri i bydelen Neugraben-Fischbek, hvor man meget prisværdigt valgte at opføre skole/idrætscenter som noget af det første som områdets samlingspunkt, mens bydelen med forventet op mod 10.000 beboere i tæt-lavt byggeri skyder op i løbet af få år.
Gode intentioner, og det var eksempelvis interessant at se opslag fra de lokale idrætsforeninger, som henter ungerne direkte fra skole til aktiviteter i idrætshallen. Men selve byggeriet af ’Bildungs- og Gemeinschaftszentrum Süderelbe’ var uendelig kønsløst og trist med mørke rum, låste døre og lidt for firkantede og tomme arealer.
Det moderne tyske idrætsbyggeri har generelt ikke samme dimensioner af transparens, tilgængelighed og æstetiske arkitektoniske kvaliteter, som man i stigende grad oplever i Danmark.
I Tyskland sætter den organiserede idræts standardmål og ingeniørkunstens bestræbelser på at opfylde disse specifikationer deres lidt tunge præg på mange idrætsbyggerier. Kvadratisch. Praktisch. Gut, som det hedder i reklamerne.
BGZ Süderelbe. Så simpelt kan samarbejdet mellem skole og idrætsforening se ud i praksis. Foto: Henrik H. Brandt
BGZ Süderelbe. Et forsøg på at binde skole, kultur, idræt og udendørs arealer sammen i et helt nyt og voksende boligområde. Foto: Henrik H. Brandt
BGZ Süderelbes store nye arena. Et lidt trist byggeri med masser af spildplads Foto: Henrik H. Brandt
Et eksempel på helstøbt tilgængelighed havde studieturen dog med besøget i idrætshallen Barakiel Halle, som trods et meget konventionelt ydre er bygget efter alle tilgængelighedsprincipper i forhold til fysiske og mentale handicaps med en række features for blinde, hørehæmmede og personer i kørestol.
Barakiel Halle. Tyskland mest tilgængelige idrætshal. Skilte med blindskrift og formet som pile, som viser vejen for synshæmmede brugere. Foto: Henrik H. Brandt
Paradoksalt nok er Hamburgs mest tilgængelige og handicapvenlige idrætshal opført uden en eneste offentlig euro i støtte. Finansieringen og driften forestås af den evangeliske fond, Alsterdorf, som i kvarteret af samme navn driver et stort hospitalskompleks.
En kreativ detalje i den sammenhæng er, at it-virksomheden Akquinet har opført et datacenter i tre kælderetager under hallen. Overskudsvarmen fra serverne benyttes til at opvarme hallen om vinteren.
Ildsjæle med kant
Men betyder den lidt firkantede og funktionelle stil i Hamburgs idrætsbyggerier så, at Christoph Holstein og Hamburgs idrætsliv ikke har noget at vise frem, som kan imponere en dansker?
Absolut ikke.
Et besøg i Hamburg kan give masser af inspiration for den organiserede idræt og for idrætssektorens mange entreprenører.
’Kvadratisch. Praktisch... Kreativ’ vil nok være en mere rimelig betegnelse for mange ildsjæle og idrætslige tiltag i byens idrætsliv.
Det falder i øjnene, at de mest succesrige idrætsentreprenører i byen har masser af kant - akkurat som de firkantede sportshaller og baner. Det var derfor i mødet med personerne bag de forskellige idrætsprojekter snarere end i selve bygningsmassen, man fandt guldet på studieturen til Hamburg.
Samtidig minder Hamburg og dens idrætsliv dybest set en del om det velkendte danske. Netop derfor kan gode ideer og koncepter fra Hamburg videreudvikles og implementeres i en dansk kontekst.
Hvad begejstrede eller gav anledning til særlig interesse?
Artiklen nedenfor giver et par af de bedste eksempler:
Edeloptics.de Arena. En tidligere blomsterudstillingshal fra den internationale haveudstilling i 2013 ombygget til arena med 3400 tilskuerpladser og drevet af den succesrige basketballklub Hamburg Towers. I dagens anledning er hallen lejet ud til fintælling fra valget til Europaparlamentet. Foto: Henrik H. Brandt
Hamburg Towers, Wilhelmsburg
Bydelen Wilhelmsburg syd for Elben med ca. 60.000 indbyggere er et gammelt arbejderkvarter, som i stigende grad er hjemsted for et væld af forskellige etniske grupper, som ofte med sociale udfordringer og lav indkomst. Akkurat, som man i udsatte områder af Danmark forsøger at bygge sig ud af problemerne for at tiltrække en mere ressourcestærk befolkning, har man forsøgt at tilføre Wilhelmsburg nye, ressourcestærke indbyggere gennem opførelsen af et helt nyt parkområde og nye klimavenlige boliger. Begge dele er arven fra forberedelser og gennemførelse af en international haveudstilling og en international byggeudstilling i byen fra 2006-2013.
Blomsterudstillingshallen fra den internationale haveudstilling blev efter haveudstillingen ombygget til idrætsformål. I den ene ende en moderne svømmehal med en kæmpemæssig port ud mod parken, som kan åbnes om sommeren og skabe fornemmelsen af et friluftsbad. I den anden ende overtog den relativt nystiftede basketballklub Hamburg Towers ansvaret for ombygningen og driften af arenaen med finansiering fra bystyret og en privat fond.
Edeloptics.de Arena og parkområdet med ‘Welt der Bewegung’ er den nye lunge i det socialt udsatte kvarter Wilhelmsburg syd for Elben. Foto: Henrik H. Brandt
For 18 mio. euro blev den tomme skal omdannet til en moderne arena Edeloptics.de Arena, som i dag kan huse 3.400 tilskuere og udlejes til alskens kulturelle og underholdningsmæssige formål. Først og fremmest er arenaen hovedkvarter for Hamburg Towers, som netop er rykket op i den tyske Bundesliga i basketball og har udsolgt til stort set alle kampe.
Eventyret om Hamburg Towers begyndte med det sociale projekt ’Sport ohne Grenzen’, hvor basketball og andre sportsaktiviteter blev brugt til at aktivere de unge i området. Projektet udviklede sig til også at være en sportsligt ambitiøs basketballklub, der altså netop har taget skridtet helt op på øverste sportslige niveau.
”Vi har stadig de samme værdier. Det er vigtigt for os, at børn og unge træner i samme hal som det professionelle mandskab. Vi forsøger at fastholde en forbindelse fra græsrødderne til Bundesligaen,” fortalte klubbens grundlægger og forretningsfører Jan Fischer. Aktuelt er han i gang med nye planer med blik på et område 500 meter fra arenaen til et byggeri af nye foreningsfaciliteter og fitnesscenter for lokalområdet.
Meget simpelt. De gamle læskure fra den internationale haveudstilling er omdannet til en velassorteret grejbank for Beate Wagner-Hauthal og hendes ParksportPiloten i Welt der Bewegung. Foto: Henrik H. Brandt
ParkSportInsel, Wilhelmsburg
Arenaen i Wilhelmsburg få hundrede meter fra S-togstationen af samme navn udgør indgangen til det store parkområde, som blev tilbage fra den internationale haveudstilling. Beate Wagner-Hauthal var projektleder for haveudstillingen, men gik straks efter arrangementet i gang med at skabe en organisation, der løbende kunne aktivere og drive de mange nye bevægelses- og idrætsfaciliteter, som udgjorde en del af parkområdet.
Ikke alle tyske idrætsmiljøer er firkantede. I Welt der Bewegung fyldes den skæve fodboldbane tilmed med vand i ankelhøjde om sommeren. Foto. Henrik H. Brandt
I dag er Beate Wagner-Hauthal eneste fuldtidsansatte i foreningen ParkSportInsel, som arrangerer hundredvis af gratis træninger og events i områdets faciliteter. Cykelskole, løbegrupper, klatrecenter, trætopklatring, skaterbane, vandfodboldbane’, beachvolleybaner, grejbank og alskens bevægelsesfaciliteter ligger tæt sammen i arealet Welt der Bewegung lige bag Edeloptics.de Arena.
Foreningen ParkSportInsel modtager 70.000 EUR i støtte fra Hamburgs bystyre, men genererer selv 200.000 EUR fra private bidragydere til de gratis aktiviteter i Wilhelmsburg og to andre parker i Hamburg.
Man får ikke nye målgrupper fra lokalbefolkningen til at tage et sådant parkområde i brug uden at facilitere det. Til det formål har Beate Wagner-Hauthal udviklet uddannelsen ’ParksportPiloten’ for områdets unge mennesker.
”Bevægelse har brug for ledsagelse, hvis det skal virke. Vi har uddannet 75 Parksportpiloter med op til 100 uddannelsestimer, og langt de fleste Parksportpiloter er lokale unge med indvandrerbaggrund. Deres opgave et at facilitere aktiviteter i bevægelseslandskabet, hvor alle kan være med,” forklarer Beate Wagner-Hauthal, hvis forening i denne sommersæson leverer ca. 4000 timers organiserede gratis bevægelsestilbud i parkområderne.
Hun er en klassisk idrætsentreprenør. Hendes projekt og det tværgående samarbejde i området mellem såvel offentlige og private aktører og foreningslivet er svært at finde magen til i Tyskland.
“Vi befinder os uden for ‘Systemet Sport’,” som Beate Wagner-Hauthal udtrykker det.
Foreningen ParkSportInsel har som hovedformål at aktivere parken og beboerne i bydelen Wilhelsburg, og foreningen navigerer hjemmevant mellem at udnytte både offentlige udendørsarealer, foreninger og kommercielle faciliteter som klatrecentret Nordwandhalle til gratis tilbud for lokalbefolkningen. Foto: Henrik H. Brandt
Eimsbütteler Turnverband (ETV-Hamburg)
De stærke værdier, som har skabt en idrætssucces i den ressourcesvage bydel, Wilhelmsburg, gennemsyrer ligeledes Hamburgs største flerstrengede idrætsforening Eimsbütteler TV med hjemsted i eget idrætshus, arena, boldspilsanlæg og forskellige skolefaciliteter med udgangspunkt i ’speltkvarteret’ Eimsbüttel i den nordvestlige del af Hamburg.
Foreningen har næsten 15.000 medlemmer i 35 forskellige afdelinger. Den brede medlemskare med ca 6000 konkurrencesportsudøvere og 9000 motionsmedlemmer skyldes næppe, at klubbens formand og forretningsfører Frank Fechner forsøger at please alle. Hans lederkolonne i klubbladet er eksempelvis en kraftig bandbulle mod ”nationalisterne og deres forgiftede politiske suppe” med en klar opfordring til medlemmerne om at stemme til det forestående Europavalg.
”Jeg stoler især på vore medlemmer. Sådan et hjerteligt og kulørt fællesskab som vores vil forstå at sætte pris på og forsvare mangfoldigheden,” skriver formanden i klubbladet.
I hvor mange danske idrætsforeninger ville man i dag se en så kraftig værdimæssig og politisk stillingtagen på officielt ledelsesniveau?
Demokratiet betyder noget, og det skyldes måske også den historie, som har tydelige spor i foreningens 109 år gamle gymnastikhus. Både arkitektonisk og i praksis bærer huset minder om en mere dyster fortid, da gymnastikken i nazitiden indgik i den nationalsocialistiske ideologi, og hvor hallerne i øvrigt blev brugt til tvangsarbejde under krigen.
Selv om gulvet er hævet fem meter i Eimsbütteler TV’s gamle gymnastikhal, er der stadig højt nok til loftet til volleyball i 3. Liga. Foto: Henrik H. Brandt
I dag er det helt andre værdier, der præger foreningen. 40 ansatte, mere end 650 instruktører og trænere og mere end 220 pædagoger rekrutteret fra egne rækker leverer hver dag idræt sidst på skoledagen til kvarterets hele 20 skoler. Foreningens fitnesscenter er gearet til personlig træning og rehabilitering for ældre befolkningsgrupper, caféen har god plads til unge mødre med barnevogne, og på klubhusets opslagstavle og bladhylder finder man et stort udvalg af foldere med åbne events, gratis sommerkurser og andre tiltag, som gør Eimsbütteler TV til en vigtig spiller i lokalområdet.
Frank Fechtel viser rundt i idrætshuset med gymnastiksale, kampsportsareal, fægtesal, dansesal, fitnesscenter osv., som alt sammen er drevet og vedligeholdt af foreningen. I den store gymnastiksal med balkon, hvorfra orkestret i sin tid spillede op til opvisningerne, har man ved en ombygning hævet gulvet fem meter, så der også bliver plads til aktiviteter i underetagen. På trods af det hævede gulv, er der fortsat højt nok til loftet, til at klubben kan spille med på eliteplan i volleyball med både herre- og damehold i 3. Liga.
Foruden gymnastikhuset med haller og udendørs softballbane, driver Eimsbütteler TV et lille svømmeanlæg med svømmeskole, en næsten nybygget arena med to fulde håndboldhaller samt et anlæg med fodboldbane og tennisbaner.
Frank Fechners næste projekt er at få opført en moderne gymnastikhal med egen daginstitution på det sidstnævnte anlæg. Det er kun muligt, hvis han rykker lidt rundt på tennisbanerne og tilfører et underjordisk parkeringsanlæg under den nye hal, så byggeriet af den nye hal ikke mindsker, men tværtimod øger banekapaciteten til tennis og fodbold på anlægget.
”Vi lever i en meget urban virkelighed. Der er mange kommercielle aktører, og der er mangel på plads. Derfor skal vi hele tiden sørge for at levere tilbud på samme niveau som de kommercielle. Det virker, og det er billigere. Vi sælger ikke sport, vi sælger identitet,” fortæller Frank Fechtel.
Eimsbütteler TV byder godt af Hamburgs masterplan for idræt. Klubben generer selv 3 mio. euro til det nye halbyggeri. Byen spæder til med samme beløb og garanterer samtidig lånet på 50 % af den forventede byggepris.
FC St. Pauli. Modkultur på formel. Foto: Henrik H. Brandt
FC St. Pauli (fodbold)
Den urbane virkelighed og de stærke værdier kan man genfinde i Hamburgs hjerte på Millerntor, hvor 2. Bundesligaklubben FC St. Pauli har sit fodboldstadion midt på stenbroen med det berygtede red light district omkring Reeperbahn og det farverige studenterkvarter Sternschanze som nærmeste opland.
Man kan diskutere, om FC St. Pauli lidt for smart har rendyrket sin ’kommercielle modkultur’ blot for at distancere sig fra de mere borgerlige og kapitalstærke lokalrivaler fra Hamburger SV?
Hovedindgangen til Millerntor med sørøverflag og regnbueflag på toppen. Tribunerne lever også på en hverdag uden kampe. Foto: Henrik H. Brandt
I givet fald har klubben gjort et gennemført stykke arbejde: En hjemløs har lagt sig til at sove ude foran den lille Røde Kors-mission og politistationen på Millerntor. Herfra kan man lytte til ungernes råb fra fodboldskolen på kunstgræsbanerne i skyggen af tribunerne. I selve tribunerne på Millerntor kan man blandt andet besøge fanklubbens egne lokaler og et lille museum, hvor frivillige med piercinger og tatoveringer på alle de rigtige autonome steder fortæller klubbens historie som ’non established since 1910’.
Fanbutikken sælger trøjer med sørøverflag eller mangfoldighedssymboler. På porten over indgangen til banen kan man læse statements som ’fodbold kender ingen køn’ eller finde små plakater i form af røde hjerter med påskriften ’Reloveution’. Gennemført... Alle klubbens hjemmekampe er udsolgt til sidste plads med små 30.000 tilskuere, om klubben nu vinder eller taber.
St. Pauli er synlig i hele det centrale Hamburg med aktiviteter i tribunerne, foreningsarbejde, skoler og lejre. For danske kommuner eller professionelle fodboldklubber med begrænset fankultur og aktiviteter i stadionskallerne uden for kampdagene vil et besøg på Millerntor uden tvivl være til stor inspiration.
Man bliver ikke Hamburgs største idræts- og fritidsforening med 67.000 medlemmer uden at signalere mangfoldighed. Foto: Henrik H. Brandt
Sportspass.de
Endnu en spændende destination fra studieturen er ingen konkret fysisk lokation, men faktisk hele syv idrætscentre, skolehaller og en lang række parker og stier rundt omkring i hele Hamburg, som drives af foreningen Sportspass. Sportspass.de er Tysklands største idræts- og fritidsforening med hele 67.000 medlemmer og 1.650 aktiviteter rundt omkring i Hamburg, som medlemmerne frit kan deltage i hver eneste uge, til en grundpris af bare 9,90 Euro om måneden.
Også hos Sportspass, som faktisk ikke modtager en krone i tilskud fra bystyret og er meget utilfreds med denne situation, finder man et klart værdigrundlag, selv om aktiviteterne naturligvis er fleksible og frit tilgængelige for travle folk, som ikke har tid at binde sig til faste aktiviteter.
En kampagne under titlen “Sportspass ist bunt” (kulørt)’med fotos af medlemmer i alle aldre, hudfarver og former pryder netop i denne tid foreningens centre og aktiviteter.
”Vi er en forening for alle, om ung eller gammel, lys eller mørk, spinkel eller kraftig, sportslig eller gemütlich, skriver forretningsfører Kristina Vock i klubbens magasin med oversigt over et væld af idrætstilbud, ture, kurser og aktiviteter for medlemmerne.
Sportspass store hal til badminton og boldspil på Berliner Tor afdelingen. Ikke et syn på højt æstetisk niveau, men tilgængelig for alle (og der var badmintonspillere i gang i hallens anden ende, selv om den ser tom ud). Foto: Henrik H. Brandt
”I denne tid, hvor ekstremisme og vold tager til, og modsætningerne øges mellem mennesker, vil vi sætte et tegn imod udviklingen og agitere for tolerance og fælleskab,” skriver Katarina Vock i klubbladet.
Faciliteterne hos Sportspass er som så mange andre steder i Hamburg af den mere firkantede og funktionelle slags, men de er rene og pæne med café og venlige receptionister. Som levn fra foreningens ideologiske udgangspunkt dækker grundprisen på 9,90 euro ikke adgang til fitnesscentret, men kun til alle holdaktiviteterne. Skal man have adgang til fitness og sauna, må man betale 17 euro oven i grundprisen.
Klubbladet er nærmest af samme omfang og tilsnit som et aftenskolekatalog, og det er interessant i en dansk sammenhæng, at Sportspass placerer sig midt imellem fitnesscentret og den forpligtende forening. Klassiske holdaktiviteter som volleyball, hobbyfodbold, bordtennis og basketball indgår i klubbens sortiment. Ikke som turneringsaktiviteter, men som træninger og interne turneringer, hvor alle medlemmer kan møde op og spille med uanset niveau.
Aspria Hamburg Uhlenhorst
Trenden med boldspil og mere traditionelle sportsgrene som en del af sortimentet genfinder man i den helt anden ende af skalaen i Hamburgs idrætsliv. I den eksklusive Aspria Hamburg Uhlenhorst fitness- and leisureklub i en af byens mere mondæne kvarterer finder man et luksuriøst privat idrætsmiljø, som man næppe finder magen til i Danmark – i hvert fald ikke uden for golfsporten.
Velkommen hos Aspria Uhlenhorst. Til en eksklusivt kommercielt fitnesscenter i den velhavende del af Hamburg hører naturligvis egen hockeybane. Foto: Henrik H. Brandt
Morgenstemning på det celebre private fitnesscenter Aspria Uhlendorf. En sportslig luksusverden, som man næppe finder magen til i Danmark. Foto: Henrik H. Brandt.
Eksklusive saloner med pejsestue, hotel, restaurant osv. supplerer de lækre indendørs og udendørs svømme/wellnessfaciliter samt naturligvis det moderne fitnesscenter. Men centret er mere end fitness. Man råder over seks tennisbaner, beachsportsareal og en hockeybane, som ligeledes kan bruges til andre boldspil eller udendørs crossfit-sessioner osv.
Det falder i øjnene, at den eksklusive fitnessklub med en startpris på 100 Euro om måneden ikke blot er et fitnesscenter, men også en eksklusiv ’opholdssstue’ et holdsportscenter og et familiecenter med massevis af tilbud for familier og for børn i form af svømmeskoler osv.
Man kan mene om den kommercielle konstruktion, hvad man vil. Spørgsmålet er i en dansk sammenhæng, om der reelt ville være basis for noget lignende i de store danske byer, hvor foreningslivet ofte klager over manglende adgang til svømmefaciliteter og halkapacitet?
Kaifu Bad. Det uhyre smukt restaurerede kurbad midt i Hamburg er en offentlig facilitet, som er en af 26 svømmeanlæg i Hamburg under det kommunalt ejede driftsselskab Bäderland. Foto: Henrik H. Brandt
Storby og mangfoldighed
Turen til Hamburg bød på flere andre spændende besøg. Parkour-miljøet i det hippe byudviklingsmiljø Hafen City, hvor intiativtagerne tager kraftigt afstand fra de mange kommercielle centre, som dukker op på outdoor- eller livsstilsscenen.
Roklubberne på de mange vandveje, cykelruter og løbestier, masser af bevægelsesøer med fitness-redskaber rundt omkring i byen. En større klynge af tivoliserede fodboldhaller, trampolinhal, virtual-reality centre og legepladser har fundet sammen i den nordlige ende af byen.
Masser af idrætscentre og anlæg ligger rundt omkring i byen med historie, sjæl og noget på hjerte.
Der er nok at kigge på og lad sig inspirere af i Hamburg. Og byen ligger bare få timers magelig rejse fra Danmark.
Studieturen til Hamburg var delvist støttet af IAKS Nordic.
Hamburgs idrætsanlæg kan fortælle historier. Den fredede trætribune fra 1922 på Stadion Hoheluft hos fodboldklubben Viktoria Hamburg dannede senest ramme om en fodboldlandskamp i 1940. Midt under besættelsen spillede Danmark mod såmænd venskabskamp mod Tyskland. Den senere vesttyske landstræner Helmut Schön scorede sejrsmålet til 1-0 foran 28.000 tilskuere dagen efter et allieret luftangreb på Hamburg. Foto: Henrik H. Brandt
Idrættens Konsulenthus har et bredt netværk af spændende fagfolk og kontakter på idrætsområdet i eksempelvis Holland, Tyskland og Storbritannien. Vi hjælper gerne med studieture eller inspirationsrejser for aktøter i den danske idrætssektor.
