Fodbold i lokalsamfundets tjeneste

Da Heart of Midlothian FC besluttede sig for at anvende fodboldens fascination til at bidrage til lokalsamfundets udvikling på alle niveauer, fik klubben snart endnu mere tilbage fra lokalsamfundet. Community-programmet i den skotske topklub kan være til inspiration for nye fodboldkoncepter og fodboldklubber - også i Danmark.

Ann Park og kollegerne fra Heart of Midlothian FC er knapt så krigerisk, som klubbens slogan lader antyde. Faktisk er den populære skotske fodboldklub et mønstereksempel på en professionel fodboldklub, som stiller sig selv i lokalsamfundets tjeneste og bruger fodbolden til en lang række sociale og samfundsgavnlige projekter.  Foto: Henrik H. Brandt

Ann Park og kollegerne fra Heart of Midlothian FC er knapt så krigerisk, som klubbens slogan lader antyde. Faktisk er den populære skotske fodboldklub et mønstereksempel på en professionel fodboldklub, som stiller sig selv i lokalsamfundets tjeneste og bruger fodbolden til en lang række sociale og samfundsgavnlige projekter. Foto: Henrik H. Brandt

Fascinationen af traditionel britisk fodboldromantik og atmosfære vil være en fuldt tilstrækkelig begrundelse for at aflægge Tynecastle Park i et af den skotske hovedstads Edinburghs mere ydmyge kvarterer et besøg.

Inde bag de stejle tribuner på det kompakte stadion blot et par kilometer fra bymidten har fodboldklubben Heart of Midlothian FC spillet sine kampe i toppen af den skotske fodboldpyramide siden 1886. Stedet emmer af historie, fodbold og lokalpatriotisme, præcis som man forventer af en professionel britisk fodboldklub.

”Blood doesn’t show on a maroon jersey,” som der står malet med store versaler i spillergangen på tribunen, hvorfra Hearts-spillerne løber på banen til deres hjemmekampe i den skotske Premiership.

Citatet fra klublegenden John Cummings skal illustrere for klubbens unge spillere, hvad der forventes af dem, når de trækker den kastanjerøde trøje over hovedet. Klublegenden udtalte angiveligt de udødelige ord, da han efter lidt behandling på sidelinjen vendte tilbage på banen med blodet strømmende fra ansigtet ned på spilletrøjen i den skotske pokalfinale i 1956. Hearts slog Celtic med 3-1 i den finale, og sådan kan man fortælle mange fine legender om den over 144 år gamle fodboldklub.

Men britisk fodboldromantik eller Heart of Midlothians stolte historie og meriter på fodboldbanerne er slet ikke motivet for dagens besøg på kontoret hos klubbens director for communities and partnerships, Ann Park.

Næsten tværtimod, faktisk.

Besøget handler om alt andet end topfodbold. Besøget handler om at få et indblik i, hvordan en af Skotlands topklubber har stor succes med at tilpasse fodbolden og fodboldens fascination til lokalsamfundets behov og derigennem bruge fodboldens fascination til at styrke sundheden og de sociale forhold i det nære lokalsamfund.

Heart of Midlothians sociale arbejde gennem fodbold og klubledelsens beslutning om at stille sig 100 procent i tilhængernes og lokalsamfundets tjeneste i en bemærkelsesværdig forvandling af en klub, der var lukningstruet for blot fem år siden, er på mange måder en fascinerende succeshistorie, både for fodboldklubben og for lokalsamfundet.

”Vores helt overordnede ambition er at gøre Tynecastle Park til et centrum for social og økonomisk udvikling i hjertet af Edinburgh. Vi vil gøre vores hjemmebane til et sted for hele lokalsamfundet,” står der på en af de første sider af den præsentation, Ann Park har printet ud til mødet med den danske gæst.

The magnet of football
Ann Park er ansvarlig for de dele af klubben, som handler om alt andet end resultaterne på banen om lørdagen. Hendes opgave er at bruge ”the magnet of football” til at engagere lokalbefolkningen i et af de mere fattige områder af Edinburgh på alle niveauer.  

En anden side i Ann Parks præsentation viser klubbens struktur i pyramideform. Førsteholdet i toppen af pyramiden med en trup af professionelle spillere og eliteakademiet med talentfulde teenagere på kontrakt på næste niveau er ikke stort anderledes end i andre topklubber.  

Talentskolen med åbne træningssessioner for lokale børn og unge, programmer for samarbejdsklubber osv. er næppe heller meget anderledes end de fleste andre topklubbers arbejde i lokalområdet. Men den bredeste del af pyramiden, som udelukkende handler om græsrodsfodbold, lokaludvikling, fysisk og mental sundhed osv. er straks mere usædvanlig, idet den er en direkte integreret del af klubbens samlede struktur og økonomi. Fodbold for lokalsamfundet er ikke blot et lejlighedsvist velmenende CSR-projekt. Det er en del af kernevirksomheden og en kæmpe succes for den moderne udgave af Heart of Midlothian FC.

Ambitionen med den nye tribune på Tynecastle Park næsten midt i Edinburgh er at skabe et moderne stadion til topfodbold om lørdagen og et kraftcenter for lokalsamfundets udvikling på ugens øvrige dage.  Foto: Henrik H. Brandt

Ambitionen med den nye tribune på Tynecastle Park næsten midt i Edinburgh er at skabe et moderne stadion til topfodbold om lørdagen og et kraftcenter for lokalsamfundets udvikling på ugens øvrige dage. Foto: Henrik H. Brandt

”Jeg kan garantere, at vi lever og ånder vores værdier. Da jeg involverede mig i klubben, havde jeg endnu ikke forstået, i hvilken grad fodbold påvirkede folks tilværelse her i kvarteret. Denne fodboldklub kunne simpelthen ikke få lov til bare at gå til grunde. Jeg havde bare været en helt almindelig fan det meste af mit liv. Jeg har boet mange steder i verden, og jeg plejede altid at gå til hjemmekampene i den lokale klub, men det kom som en åbenbaring for mig, hvor meget en klub som Heart of Midlothian FC egentlig betød for lokalbefolkningen, og som følge deraf hvor stort et ansvar klubben har for sit lokalområde. Jeg kunne se klubbens enorme potentiale for at bidrage til at forbedre menneskers tilværelse,” siger Ann Park.

Ann Park kom ind i arbejdet i klubben i 2014 på baggrund af en række kaotiske økonomiske og ledelsesmæssige begivenheder i Heart of Midlothian FC, som nok lyder mere som den velkendte version af professionelle fodboldklubbers hyppige økonomiske og ledelsesmæssige udfordringer mange steder i verden. 

På fallittens rand
I begyndelsen af det nye årtusinde var Hearts som så mange andre skotske topklubber på fallittens rand.

Klubledelsen planlagde dengang til tilhængernes store vrede at sælge det attraktivt beliggende, men forældede Tynecastle stadion i det centrale Edinburgh til ejendomsudviklere og i stedet flytte klubben til et mere moderne stadion med en lejeaftale med rugbyforbundets nationalstadion Murrayfield som en af mulighederne under overvejelse.   

Klubbens ’redningsmand’ den russisk fødte litauer, Vladimir Romanov, overtog klubben i 2005 med store løfter og afværgede i første omgang stadionsalget.

Men den litauiske bankmand havde ikke mere at have det i end forgængerne. Han efterlod i 2013 efter mange kaotiske sæsoner med fyringer på stribe, ubetalte regninger og løftebrud en klub i betalingsstandsning og med en decideret likvidation meget tæt på.

Vladimir Romanov gemmer sig i dag fra de litauiske myndigheder i Rusland. Litauerne vil ellers meget gerne tale med ham om hvidvask, bedrageri og underslæb i stor stil i den nu kollapsede bank Ūkio Bankas, som også spillede en væsentlig rolle i finansieringen af Romanovs skotske fodboldeventyr.

Nok om Romanov.

Redningen og den nye fortælling om af Heart of Midlothian FC opstod, da den kendte skotske forretningskvinde Ann Budge lod sig overtale af Hearts fortvivlede, men velorganiserede tilhængere til at købe klubben ud af betalingsstandsningen efter Romanov for de penge, hun havde tjent ved frasalg af en succesrig IT-virksomhed til en fransk køber. Hun investerede 2,5 mio. pund af egne penge i klubben, mod at tilhængernes organisationer ligeledes bidrog til redningen.

”Jeg plejede at frygte mit otium. Well, det problem løste Hearts,” som den succesrige forretningskvinde og fodboldformand udtalte for nylig i et interview med Sunday Times om sin rolle i den skotske hovedstadsklub.

Ann Park havde været salgsdirektør for Ann Budge i IT-virksomheden og blev hentet ind af den nye klubejer for at hjælpe med at rage de mange kastanjefarvede genvordigheder ud af ilden. I maj 2014 så Ann Park sig selv som fuldtidsansat chef i en fodboldklub, mens Ann Budge overtog formandssædet for klubben. En skæbne ingen af de to kvinder vist havde forestillet sig få år forinden.

”Mit første engagement i klubben handlede om at hjælpe med at genopbygge forretningsmodellen og de kommercielle perspektiver. I dag henter vi mange sponsorer, som intet havde med klubben at gøre i fortiden, men som nu kommer ombord for at engagere sig mere i lokalsamfundet,” forklarer Ann Park.

Fodbold som motor
Ann Park viser stolt rundt i omklædningsrummet og på grønsværen med udsigt til stejle tribuner, hvoraf den største med plads til 7.500 tilskuere er helt ny og indrettet til såvel kommercielle som almennyttige formål. Ann Parks stilling handler om at gøre gode ting for lokalsamfundet, men det har faktisk vist sig, at klubbens fokus på fodbold som motor for sundhed, oplysning og fællesskab også betaler sig rent kommercielt.

”I takt med at vi har reorganiseret klubbens community-program og den almennyttige fond ’Big Hearts’ har vi opdaget, at vores ry for at gøre tingene godt i lokalsamfundet samtidig var den afgørende faktor for at en masse sponsorer vendte tilbage til klubben,” forklarer Ann Park.

I takt med at vi har reorganiseret klubbens community-program og den almennyttige fond ’Big Hearts’ har vi opdaget, at vores ry for at gøre tingene godt i lokalsamfundet samtidig var den afgørende faktor for, at en masse sponsorer vendte tilbage til klubben.

(Ann Park, director, communication and partnerships, Heart of Midlothian FC)

Omsætningen er mere end fordoblet, siden det nye ejerskab overtog klubben i 2014. Klubben giver i dag overskud med en omsætning på ca. 110 mio. kr., hvoraf næsten halvdelen er entréindtægter fra de typisk 16.000-18.000 trofaste tilskuere til hjemmekampene.

I 2020 er det planen, at den tilhængerfond, som blev stiftet for at redde klubben under betalingsstandsningen for få år siden, skal overtage aktiemajoriteten i klubben. Klubben hviler i dag solidt på lokalområdets dybfølte opbakning.

”Vi har i gennemsnit over 8000 fans, som hver måned frivilligt indbetaler minimum 10 pund for at holde klubben kørende. Mange indbetaler meget mere. Med en sådan baggrund er det klart, at lokalsamfundet og tilhængernes interesse rangerer øverst i alt, hvad vi foretager os,” siger Ann Park.

Skotske klubber har i modsætning til de engelske kun ganske beskedne tv-indtægter. Entréindtægterne udgør derfor en langt større del af indtægterne for de skotske klubber end for engelske klubber og for tilsvarende danske topklubber. Det betaler sig simpelthen at være dybt integreret i lokalsamfundets liv, men hvordan bliver man så det?

I Heart of Midlothians tilfælde ligger svaret i 10-12 fuldtidsansatte og næsten 200 frivillige, som arbejder udelukkende for at gøre gavn og opfylde lokalsamfundets behov.

En kraft i lokalområdet
Ann Park og hendes to unge ’football in the community’ medarbejdere Callum Sandison og Graeme Colmer er kun alt for glade for at give en række konkrete eksempler på klubbens mange community-aktiviteter

Selv om de fleste af klubbens fodboldprogrammer ikke handler om at spotte talenter eller vinde fodboldkampe, er der næsten ingen grænser for, hvordan en ressourcestærk topklub som Heart of Midlothian FC kan involvere sig i lokalområdet.

”Du kan få denne lille rapport med tilbagemeldinger fra nogle af gutterne på vores walking football projekt. Det er næsten til at tude over. Nu er de også begyndt at tage på ferier sammen og spille turneringer i udlandet,” siger Callum Sandison om en af klubbens nyere succeser, walking football projektet, for aldersgruppen +50 med næsten 100 aktive mænd og mange flere mænd og kvinder på vej.

Det er fantastisk på så mange måder. jeg har mødt 50 andre gutter, jeg ikke kendte før. Jeg er i bedre form, sundere, har tabt mere end seks kilo i vægt og glæder mig til hver eneste session.

(Walking-footballspiller fra Heart of Midlothian FC)
Graeme Colmer og Callum Sandison har en del af ansvaret for hundredvis af fodboldaktiviteter i Heart og Midlothians communityprogrammer. Walking football-spillernes glæde ved klubbens fællesskab er næsten til at tude over, siger de to.  Foto: Henrik H. Brandt

Graeme Colmer og Callum Sandison har en del af ansvaret for hundredvis af fodboldaktiviteter i Heart og Midlothians communityprogrammer. Walking football-spillernes glæde ved klubbens fællesskab er næsten til at tude over, siger de to. Foto: Henrik H. Brandt

Walking football spillerne træner på træningsbanen bag den ene tribune. Banen ejes naturligvis - vi er jo i Skotland –af whisky-destilleriet inde ved siden af, og klubben er i forhandlinger med destilleriet om at få anlagt en kunstgræsbane på arealet, så banen kan anvendes endnu mere. 

Før og efter træningen passerer de gamle gutter forbi John Cummings citatet i spillergangen. De klæder om i akkurat samme omklædningsrum som førsteholdets spillere. Det egentlig ret simple omklædningsrum med en lille tv-skærm, en taktiktavle og et køleskab har naturligvis en vis emotionel effekt på ægte Hearts-tilhængere, og rummet benyttes derfor også til klubbens initiativ for selvmordstruede unge mænd, et projekt med titlen ’Changing room’.  

Uden for kampdagene benyttes førsteholdets relativt beskedne omklædningsrum blandt andet af de ældre walking football-spillere og af et selvhjælpsprojekt for yngre mænd med mentale problemer, kaldet ‘Changing room’.  Foto: Henrik H. Brandt

Uden for kampdagene benyttes førsteholdets relativt beskedne omklædningsrum blandt andet af de ældre walking football-spillere og af et selvhjælpsprojekt for yngre mænd med mentale problemer, kaldet ‘Changing room’. Foto: Henrik H. Brandt

”Mange af vores supportere er typisk mænd i alderen 25-35 år, og det er samtidig den mest selvmordstruede gruppe. Folk kan melde sig til gruppesessioner, og så taler man om problemerne med hinanden i omklædningsrummet,” forklarer Ann Park.

Det er bare lidt nemmere at ringe til fodboldklubben, hvis man har ondt i livet og brug for hjælp.

På samme måde har de over 200 årlige deltagere i klubbens livstilsprogram ’Fans in training’ lidt nemmere ved at træne på trapperne, når det foregår på Tynecastles stejle tribuner, end hvis det foregår i et træningscenter. Programmet indeholder træning, undervisning i kost og ernæring og almindelig livsmestring, hvilket ikke skal undervurderes i et lokalområde, hvor den forventede levealder er 10 år lavere end i Edinburghs mere velhavende kvarterer blot få kilometer borte.

Tynecastle Park. Ann Park er særligt stolt af den splinternye tribune i baggrunden, som er medfinansieret af bidrag fra klubbens tilhængere, og som klubben er fast besluttet på at gøre til et samlingspunkt for aktiviteter for lokalsamfundet - også uden for kampdagene.  Foto: Henrik H. Brandt

Tynecastle Park. Ann Park er særligt stolt af den splinternye tribune i baggrunden, som er medfinansieret af bidrag fra klubbens tilhængere, og som klubben er fast besluttet på at gøre til et samlingspunkt for aktiviteter for lokalsamfundet - også uden for kampdagene. Foto: Henrik H. Brandt

Demensprogram på museet
I klubbens lille museum mødes demensramte mænd til film og hygge i selskab med gamle artefakter fra klubbens rige historie. Demensprogrammet har været så succesfuldt, at det nu er udvidet til også at omfatte gamle film og minder fra byen Edinburgh, så knapt så fodboldnostalgiske kvinder også kan være med. 

Sponsorloungerne benyttes til læseprogrammer for børn eller til et program for anbragte børn, hvor børn og plejefamilier kan mødes og udveksle erfaringer. 120 sådanne familier deltager i dag i programmet.  

En oversigt over nogle af community-aktiviteterne med fysisk udgangspunkt på stadion Tynecastle Park næsten midt i Edinburgh.  Kilde: Heart of Midlothian FC

En oversigt over nogle af community-aktiviteterne med fysisk udgangspunkt på stadion Tynecastle Park næsten midt i Edinburgh. Kilde: Heart of Midlothian FC

Klubben har forskellige projekter for diabetes-patienter, mental sundhed, nyankomne flygtningebørn, skoleprogrammer og meget mere.

Et af de mere spændende nye projekter er en såkaldt ’Innovation and Regeneration Hub’, hvor de ofte pressede lokale forretningsdrivende kan få rådgivning om forretningsdrift fra et ekspertpanel, samt et andet program, hvor klubben underviser lokalområdets børn og unge i digitale færdigheder.

”Jeg ved jo fra min fortid, hvor stort behov, vi har for dygtige it-folk. Her får børn fra syv år og opefter undervisning af dygtige it-folk, som alle er frivillige,” fortæller Ann Park.                                                               

Selve grønsværen på Tynecastle eller træningsanlægget Oriam benyttes hyppigt til såkaldte ’Let them play-sessioner.’ Der er tale om miniturneringer for børn i 10-11 års-alderen, hvor forældrene ikke får lov at blande sig, og hvor trænerne heller ikke får lov at stå på sidelinjen og ’fjernstyre’ spillere og hold. Børnene skal finde ud af det selv, og de elsker det. Tusindvis af børn spiller med i turneringerne hver sæson, mens trænere og forældre får foredrag om god opførsel på sidelinjen. 

Fodboldskoler og street games
På træningsanlægget Oriam i Edinburghs vestlige udkant er fodboldskolerne ikke kun forbeholdt de udvalgte spillere på kontrakt. Hver weekend deltager ca. 100 børn i alderen 3-13 år i åbne fodboldskoler med kvalificerede trænere som supplement til hjemklubbernes træning, og i skolernes feriepauser spiller op mod 500 børn typisk med i fodboldskolerne på anlægget. 

Klubbens såkaldte ’Play the Game-program’ kommer hyppigt rundt i lokale amatørklubber, hvor Hearts-staben hjælper med såvel generel foreningsudvikling som supervision og vejledning af børne- og ungdomstrænerne. Et andet populært program er ’Street Games’, som i de senere år har haft 1400 lokale trænere gennem forløb, hvor udviklende småspil, typisk 4 mod 4, benyttes for at udvikle selvstændigt tænkende og motiverede spillere.  

Et andet simpelt, men effektivt program er Play the Game Centres, hvor Hearts bruger sine markedsføringsmuskler til at få børn og unge til at spille fodbold igen på deres egne præmisser i områdets lokale klubber. Klubben faciliterer på den måde en lang række letgenkendelige lokale events for børn og unge, hvor de får lov at spille bold som i gamle dage hjemme på vejen på tværs af alder og køn, uanset om de er medlemmer af klubberne eller ej. De danske udfordringer med alt for stillesiddende teenagere og stort frafald fra den organiserede idræt er i den grad også et velkendt fænomen i Skotland.

Det handler om relationer og tillid
Det handler med andre ord om at bruge klubbens popularitet og forankring til at skabe aktiviteter for forskellige målgrupper med udgangspunkt i lokalområdet og klubbens egne eller andre lokale klubbers faciliteter.

Mange frivillige hjælpere er tilknyttet programmerne, mens de rent fodboldmæssige dele af programmet altid køres af kvalificerede og ansatte trænere som Graeme Colmer og Callum Sandison og ofte i koordination med det skotske fodboldforbunds eller den skotske Premier Leagues sociale programmer og koncepter. 

”Alle professionelle klubber i Skotland har community-programmer, men jeg tør godt sige, at vi har et af de bedste. Det handler ikke om at scoute talenter - det har vi andre til. Det handler om at bygge relationer og tillid,” forklarer Callum Sandison.

Nogle af aktiviteterne foregår i regi af klubben, andre i regi af den almennyttige fond ’Big Hearts.’ Ann Parks rolle er at sikre, at der er sammenhæng og kvalitet i alle klubbens tilbud.

Måske kan man indvende, at Heart of Midlothian FC ikke gør noget, som ikke i større eller mindre grad udføres af enhver dansk idrætsforening eller fodboldklub med respekt for sig selv.

Også i danske foreninger skal der jo teknisk set være plads til alle, men fodboldklubbens dybe relationer til og afhængighed af tilhængerne og klubbens konsekvente tilpasning af såvel fodboldprogrammerne som andre lokale programmer til forskellige målgrupper og behov er fascinerende og potentielt til stor inspiration også i Danmark.

Skulle nogen nu forledes til at tro, at Hearts FC ikke fortsat handler om at kæmpe, til blodet drypper ned på de kastanjebrune trøjer om lørdagen i the Scottish Premiership, kan de dog godt tro om igen.

”Vi er en fodboldklub. Selvfølgelig vil vi vinde. Vi er en af Skotlands førende og ældste fodboldklubber. Vi er stolte af vores meriter og tilstræber at præstere og underholde på højeste niveau på eliteplan, men vi gør det først og fremmest, fordi vi derigennem kan repræsentere og gavne vores lokalområde,” siger Ann Park.


Læs mere om community programmet i Heart of Midlothian FC på klubbens hjemmeside og på hjemmesiden for klubbens almennyttige fond, Big Hearts Foundation.