Idrætsmødet - fuld smæk på inspiration og innovation

Idrætsmødet i Aalborg i dagene 29. august - 1. september 2019 bliver det hidtil mest ambitiøse forsøg på at skabe et dansk ‘folkemøde’ for idrætten, som kommer hele vejen rundt om idrættens mange muligheder og brændpunkter. Idrættens Konsulenthus har indgået aftale med Aalborg Kommune om at sammensætte og moderere et spor over alle fire dage med den samlende overskrift ‘Idrættens innovatører’.

Sporet ‘Idrættens Innovatører’ går over idrættens slagne veje og lægger sig i overhalingsbanen i selskab med innovative aktører, nye trends og dynamiske udbydere for at skabe inspiration og debat om bedre idrætsudvikling og bedre idrætsoplevelser over en bred kam i den danske idrætsverden.

Sporet er kun ét blandt mange spændende spor og temaer på Idrætsmødet, hvor man frit kan zappe ud og ind mellem de forskellige spor.

Idrætskonferencen i Aalborg Kongres og Kultur Center den 29.-30. august samler hele den ‘professionelle del af idrætssektoren til kongres.

Den folkelige del af Idrætsmødet i det centrale Aalborg fra fredag eftermiddag den 30. august til søndag eftermiddag den 1. september byder på offentlig adgang til en lang række scener og spændende events. Aalborg kommer forhåbentlig til at syde af idræt og folkeliv, når Idrætsmødet kommer til byen sidst i august.

im-forside-2019-med-baggrundsbillede.jpg

SE PROGRAM FOR ‘BANEN’ IDRÆTTENS INNOVATØRER
(forbehold for programændringer, justeres løbende, senest opdateret 10. juli 2019)
Nedenfor kan du se det massive program for ‘banen’ Idrættens Innovatører alle fire dage på Idrætsmødet (opdateres løbende). Ønsker du at få overblik over hele Idrætsmødets fantastisk omfattende program eller tilmelde dig Idrætskonferencen, kan du kigge på Idrætsmødets hjemmeside.

På ‘Banen’ ‘Idrættens Innovatører’ får Idrættens Konsulenthus besøg af en helt masse spændende mennesker og aktører, som vil diskutere idrætssektorens brændende temaer som uddannelse/kvalifikationer, innovation og entreprenørskab, løbebølgen, outdoorbølgen, mere dynamiske og inkluderende fodboldmiljøer, personlig træning og udvikling i fitnessbranchen, foreningsudvikling, aftenskolernes rolle, selvorganiserede aktører, sportsjournalistik og sportsmedier og meget mere…

Ja, lad os bare indrømme det: Opgaven med at sammensætte ‘banen’ Idrættens Innovatører har været en herlig legeplads for Idrættens Konsulenthus.

Har du mere på hjerte, end programmet for ‘Idrættens Innovatører’ afspejler, så tag gerne fat i henrik.brandt@idkon.dk.

PROGRAM FOR IDRÆTSKONFERENCEN - ‘BANEN’ IDRÆTTENS INNOVATØRER
Tilmelding på forhånd er nødvendig og kan ske her:

IDRÆTTENS INNOVATØRER

Idrætssektoren er i hastig forandring. Nye aktører, nye idrætsaktiviteter, nye uddannelser, ny teknologi og nye måder at gøre tingene på udvikler og udfordrer idrætten i stadigt hastigere tempo. 

På bane 11 møder vi aktører og udbydere, der lader sig styre af ideer og passion snarere end af strukturer og slagne veje. Hvordan kan samfundet spille sammen med idrættens nye innovatører? Hvordan udvikler idrætssektoren sig i det kommende år? Hvem får det til at ske? 

TORSDAG 29. AUGUST - IDRÆTSKONFERENCEN - DAG 1
(tilmelding nødvendig)

14.00-14.45
Fremtidens idrætssektor. Hvilke kvalifikationer hos ansatte og frivillige er efterspurgte og nødvendige i en idrætssektor i rivende udvikling?

’ESSA Sport – A European Sector Skills Alliance for Sport and Physical Activity’. Det lyder dræbende kedsommeligt, men dybest set kan den nyeste undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut bruges som kompas for de mindset og de kvalifikationer, der kommer til at definere og udvikle fremtidens idrætssektor. Hvilke kvalifikationer og egenskaber skal idrætsaktører og uddannelsesinstitutioner levere på i fremtiden, og hvorfor? Præsentation og diskussion af undersøgelsen.

Kort præsentation af undersøgelsen:
I panelet desuden:
Cand.scient.adm. Klaus Frejo, Idrættens Udviklingscenter
Konsulent og partner Thor Wowk Larsen, CMS Denmark
Leder af Bredde og Motion Mikkel Nørtoft, Danmarks Idrætsforbund, DIF Udvikling

15.00-16.20
Innovative veje til mere sundhed gennem idræt

Hvis idrætten skal være en attraktiv vej til sundhed og behandling for nye målgrupper uden idrætserfaring, kræver det nye metoder, nye fagligheder og nye tilgange i idrætten. Mød et panel med fokus på innovation som vejen til mere sundhed i idrætten

Korte oplæg:
Formand Lars Steen Pedersen, Fonden DGI Huset Aarhus, Sundhedstårnet
Centerdirektør Jakob Sander, Vejen Idrætscenter, Sundhedsmotivator.nu
Iværksætter Andreas Krogh Henriksen, Idraet.nu, guidning af sårbare og udsatte danskere til varig idrætsdeltagelse
Fodboldiværksætter Maria Santana, sundhedsfodbold.dk, fodbold som livskvalitet og sundhed for særlige grupper
Grundlægger Svend Elkjær, Sports Marketing Network, Activity Grower Academy, UK

Paneldiskussion med oplægsholderne

16.30-17.15 
Personlige trænere og performance-eksperter. Idrættens nye guruer?

Personlige trænere, idrætsakademier og performance-eksperter blander sig i stigende grad i idrætssektorens frontlinje, nemlig der hvor varen skal skræddersyes, og formen eller præstationen forbedres hos individuelle motionister eller ambitiøse udøvere. Hvilken tendens er de udtryk for? Hvad kan de?  Hvilke potentialer og udfordringer er der ved de skræddersyede, private løsningers indtog i idrætten?

Korte oplæg ved:
Konsulent og partner Thor Wowk Larsen, CMS Denmark
Stifter Jacob Strøm, Fodboldperformance.dk

Diskussion

17.30-18.30
De nye idrætstrends. Hvem kan få sveden til at springe?

Mange nye idrætstrends og idrætsfaciliteter udvikler sig lidt uden for den offentlige idrætspolitiks radar. Hvordan kan man bedre understøtte og samarbejde med nogle af de innovatører, der viser nye veje til idræt? Hvilke muligheder er der for nye partnerskaber for at udvikle idrætten? Mød fire entreprenante idrætsaktører og gå i dialog med dem.

Korte oplæg ved:
Medstifter Mads Madsen/Jan Jonasson, Match Padel Tennis Aarhus, padel tennis, crossfit, fodbold
Direktør, arkitekt og designer Mikkel Rugaard, Streetmovement, parkour
Indehaver og forretningsudvikler Jan Olsen, FunCenter Aalborg, events og leg
Direktør Bjørn Salling, FOKUS Folkeoplysning og FOKUS Fitness, Aalborg

Diskussion

FREDAG 30. AUGUST - IDRÆTSKONFERENCEN - DAG 2
(Tilmelding nødvendig)

09.00-09.45
Aftenskoler som springbræt og ny indgang til idrætten

Aftenskolerne har i årevis været en stor leverandør af bevægelses- og sundhedsfag specielt til den ældre del af befolkningen. Hvilke udfordringer og begrænsninger er der for, at aftenskolerne kan spille en endnu større rolle på idrætsområdet – ikke mindst i forhold til nye målgrupper. Få et par gode eksempler på konkrete projekter og diskutér aftenskolernes rolle i idrætten.

Korte oplæg:
Skoleleder Torben Dreier, FO-Aarhus (eksempler på samarbejder om idræt)
Daglig leder og underviser Kenneth Andersen, Springbræt Aarhus (ressourceforløb for unge gennem idræt, bevægelse og sundhed)
Formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd (spiller aftenskolerne en stor nok rolle i idræt og bevægelse i forhold til potentialerne?)

Diskussion

09.45-10.45
Klynger som vejen til ny idrætsudvikling?

Hvad kan idrætssektoren lære af klyngedannelser i andre sektorer? Hvordan kan fremtidens klyngedannelser og tværsektorielle platforme i idrætten komme til at se ud? Vi belyser nye måder at udvikle idrætten på fra tre forskellige vinkler på og lægger op til debat, om behovet for nye måder at organisere idrætten på.

Indledende oplæg (taler følger)
Korte oplæg ved:
Formand Henrik H. Brandt, Fodboldens Udviklingsnetværk – Aarhus (DBU Jylland)
Vejle Cykelby (navn kommer)
Biblioteks- og fritidschef Henrik Schou Zacho, Holstebro Kommune

11.00-11.50
Playmakers and Parksportpilots – new ways to promote activity and inclusion

To forskellige koncepter for henholdsvis gadeidræt i Danmark og parkaktiviteter i Hamburg har succes med at rekruttere og uddanne unge, ofte fra indvandrerbaggrund til at lave gratis og inkluderende aktiviteter i udsatte områder for forskellige målgrupper.  Hvilke potentialer har konceptet med aktivitetsledere såvel i udsatte områder som for idrætten generelt? Hvordan finder man innovative finansieringsmodeller, når folkeoplysningsloven ikke lige rækker? 

Korte oplæg (på engelsk) ved:
Direktør Morten Bo Andersen, GAME
Manager, Beate Wagner-Hauthal, ParkSportInsel, Wilhelmsburg, Hamburg
I panelet desuden: Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Diskussion

12.00-12.45
Entreprenørskab i fitnessbranchen – hvordan kan innovation og udvikling gøre endnu flere mennesker aktive? 

Oplægsholder følger 

13.00-14.15
Presenting the new innovation hubs in Danish sport

Several groups are working hard on establishing sports innovation hubs for sports related start-ups in Copenhagen. What does the environment for sports related entrepreneurship and innovation look like in Denmark? What are the missing links in making Denmark the most innovative sports nation in the world? How can sports innovation hubs assist Danish sports start-ups and maybe push the sporting landscape in Denmark in a more innovative direction?

Short presentations:
Founders Arno Hermans/Victor Beerkens, Sports Tech Campus
Founder Carsten Couchouron, Sports Tech Copenhagen

Also in the panel:
Program manager Jacob Søndergaard, AU-Incubator, Studentervæksthus Aarhus

14.30-15.15
Mød idrættens entreprenører

Det syder og bobler i innovationslandskabet i den danske idrætssektor. Oplev nogle af de start ups og innovative små virksomheder, som i disse år skaber ny dynamik i idrætten med nye produkter og services. Hvordan får vi endnu mere skub på udviklingen?

Korte pitches ved:
Jacob Lau Larsen, WannaSport (Find the sport around you.)
Miklós Emődy, LevelUp Video analysis made simple, on an Ipad
Jesper Nyholm, 7peaks,dk (digital fundraising og sundhedskampagner i idrætten)
(Øvrige følger)
 

Diskussion

FREDAG 30. AUGUST  - IDRÆTSMØDET - DAG 1
(Gratis adgang til scene på Havnefronten, tilmelding ikke nødvendig)  

SPOR: SPORTSBUTIKKEN – FREMTIDENS IDRÆTSMILJØER 

16.00-16.25
Talk: Den nordjyske fitnessiværksætter

Oplægsholder følger

16.30-17.25
Hvad kan jeg blive i fremtidens idrætssektor? Fremtidens krav til kvalitet og uddannelse i idrætssektoren. Hvordan kan frivillige og ansatte levere bedre på borgernes og idrætsudøvernes behov?

Idrætten er Danmarks største frivillighedssektor, men det er samtidig med stor hast blevet en sektor, hvor mange ansatte har eller ønsker at få idræt som deres levebrød. Hvad gør det ved sektoren, når professionaliseringen sætter ind? Hvilke krav stiller udviklingen til uddannelser og idrættens organisationer? Er frivillighed en ’undskyldning’ for tvivlsom kvalitet i foreningslivet? 

Kort introduktion på baggrund af en helt ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut om behovene for kvalifikationer i den danske idrætssektor (’ESSA Sport – A European Sector Skills Alliance for Sport and Physical Activity)

Paneldiskussion:
Assistant professor Morten Nørgaard, Sports management og serviceøkonomudannelsen, UCN Aalborg
Cand.scient.adm. Klaus Frejo, Idrættens Udviklingscenter
Teamleder Mikkel Nørtoft, Team Udvikling, Danmarks Idrætsforbund, Bredde og Motion
Rådmand Jørgen Hein, Ældre- og Handicapforvaltningen Aalborg Kommune, tidl. formand Aalborg Atletik & Motion, leder af AaB Sportscollege, tidl. forstander Aalborg Handelsskole

17.30-18.25
Nordjylland former idrætten – Aalborg som idrættens største uddannelsesby

Aalborg er inden for en kort årrække blevet en af de helt store uddannelsesbyer på idrætsområdet både i forhold til formelle videregående uddannelser og idrætshøjskoler. Drømmer du om en karriere i idræt? Vil du gerne høre mere om idrætsuddannelserne i byen? Kunne Aalborg få mere ud af sin status som uddannelsesby på idrætsområdet? Kom og deltag i paneldebatten. 

Paneldebat:
Lærer Jens Peter Sørensen, Sports management og serviceøkonomuddannelsen, UCN Business, Aalborg
Studielektor Kenneth Kruse Larsen, Aalborg Universitet, Idræt
Forstander Eva Terp-Hansen, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev
Rådmand Mads Duedahl, Sundheds- og kulturforvaltningen, Aalborg Kommune
Yderligere ‘en paneldeltager følger

18.30-18.55  Talk: Gaming and sportification. How technology is changing sport

Don’t tell anybodym but a lot of sports are actually quite boring… However, new technology and gamification is rapidly changing the ways we experience and participate in sport. get a glimpse of the future and ask what this means for your sport, your passion or your club?

Founder Arno Hermans, Sport eXperience, the Netherlands

19.00-19.25 
Når idræt bliver til Esport… hvordan teknologi giver gamle idrætsgrene nye muligheder – og nye udfordringer.

eSailing, eRacing, eCykling… Gamle sportsgrene på nye flader giver helt nye oplevelser og helt nye muligheder for træning, deltagelse og events både fysisk og via elektroniske medier. Hvad er det for en verden, vi ser ind i? Få nogle konkrete eksempler og vær med til at diskutere perspektiverne ved den hastige gamificering af en række idrætsgrene.

CEO og founder Thomas Bjørn-Lüthi, Synergi S/I, eSailing TV

LØRDAG 31. AUGUST   - IDRÆTSMØDET - DAG 2
(Gratis adgang på Havnefronten - tilmelding ikke nødvendig)

SPORTSBUTIKKEN – FREMTIDENS IDRÆTSMILJØER 

10.00-10.25
Parksportspiloter – en ny måde at sætte fart i offentlige parker og udeområder

In the suburb Wilhelmsburg in Hamburg a new crew of Parksportpiloten are creating daily outdoor activities for everybody who wishes to have a good time with fun and exercise in public parks and spaces. What are the Parksportpiloten actually doing? What do the pilots get out of their education and new role in their local community. Meet the pack and get an insight into how you can better activate the public spaces in your area.

Manager, Beate Wagner-Hauthal, ParkSportInsel, Wilhelmsburg, Hamburg

10.30-10.55 
Livet som personlig træner. Hvem træner træneren?

Personlig træning er en af de hotteste trends i fitness og i stigende grad også i en række individuelle og holdidrætsgrene, og stadig flere danskere ernærer sig på deltid eller fuld tid som personlige trænere og coaches. Hvad er det for en hverdag, de personlige træner møder? Hvordan kan vi som kunder og forbrugere være sikre på, at de personlige trænere også leverer et ordentligt produkt? Hvad er potentialerne i at inddrage personlig træning langt mere i de tilbud, man kan få i idrætsforeninger og faciliteter?

Ledelsesrådgiver og medejer, Thor Wowk Larsen, CMS Denmark, tidligere cheftræner i CrossFit Copenhagen

11.00-11.55 
Inspiration: Spark nyt liv i din forening eller din aktivitet og nå nye målgrupper

Talk: Mød dansk idræts sprudlende enmandshær i Storbritannien, Svend Elkjær, Sports Marketing Network. Hvert år hjælper Svend Elkjær tusindvis af foreninger, faciliteter eller kommuner med at tænke ud af boksen, tænke nyt og få fat i nye målgrupper eller nye frivillige. Hvordan kan danske idrætsledere og foreninger lære af Storbritannien? Hvad er det for et mindset, som kan sætte gang i forandringer og tiltrækker nye frivillige og deltagere i danske idrætsforeninger. Kom og mød Svend Elkjær og bliv rusket godt igennem i den måde, du opfatter dit eget lokale idrætsmiljø på.

Talk: Founder Svend Elkjær, Sports Marketing Network, UK

12.30-12.55 
Presserummet I: Sportsjournalistikkens frontløbere. Nye sportsmedier i fremtidens mediebillede

Avisernes oplag raser ned, DR skæres ind til benet og kommercielle medieselskaber forvandler i stigende grad idrætten til en strømlinet underholdningsindustri. På trods af denne udvikling, rummer dansk sportsjournalistik en række spændende entreprenører, der fra forskellige vinkler forsøger at bringe os lidt dybere ned under overfladen på sportens danske og internationale univers. Få en introduktion til sportsjournalistikkens rolle før og nu ved Danmarks førende forsker i medier og idræt.

Talk: Professor Kirsten Frandsen, Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab, Aarhus Universitet

13.00-13.25
Presserummet II: Sportsjournalistikkens frontløbere. Nye sportsmedier i fremtidens mediebillede

Avisernes oplag raser ned, DR skæres ind til benet og kommercielle medieselskaber forvandler i stigende grad idrætten til en strømlinet underholdningsindustri. På trods af denne udvikling, rummer dansk sportsjournalistik en række spændende entreprenører, der fra forskellige vinkler forsøger at bringe os lidt dybere ned under overfladen på sportens danske og internationale univers.

Lars Jørgensen har en fortid som gravende sportsjournalistik på en lang række dagblade. Nu har han lanceret hjemmesiden sportspressen.dk med nyheder om dansk og international idrætspolitik.  Hvorfor er det vigtigt at trænge et spadestik dybere med i idrætspolitikken? kan det virkelig være rigtigt, at god sportsjournalistik er noget, man skal lave i sin fritid. Hvad betyder mediebilledet for de idrætspolitiske, politiske og økonomiske manøvrer i idrætsbilledet.

Talk: Stifter og journalist Lars Jørgensen, sportspressen.dk

13.30-13.55 
Presserummet III: Sportsjournalistikkens frontløbere. Nye sportsmedier i fremtidens mediebillede

Avisernes oplag rasler ned, DR skæres ind til benet og kommercielle medieselskaber forvandler i stigende grad idrætten til en strømlinet underholdningsindustri. På trods af denne udvikling, rummer dansk sportsjournalistik en række spændende entreprenører, der fra forskellige vinkler forsøger at bringe os lidt dybere ned under overfladen på sportens danske og internationale univers. Tidligere kontorchef i Kulturministeriet og topleder i bl.a. Team Danmark og DGI Søren Riiskjær har skabt sin egen idrætspolitiske blog og et radioprogram, der går i dybden med de væsentlige, men knapt så eksponerede emner i idrætspolitikken. Hvad er de oversete temaer i idrætsbilledet, og hvorfor har han valgt at gøre det selv’?

Talk: Idrætspolitisk blogger Søren Riiskjær, blog.idraetspolitik.dk og vært på radioprogrammet den2sport

14.00-14.55 
Presserummet - Afslutningsdebat: Fremtidens sportsjournalistik. Hvem skal fortælle sandheden? Hvem skal grave? Hvem skal give nye perspektiver?

Har medieudviklingen slået sportsjournalistikken af banen, eller har den klassiske journalistik overhovedet en rolle i fremtidens idrætslandskab? Er sportsjournalistik underholdning eller et seriøst stofområde med væsentlige samfundsrelevante problemstillinger? Hvordan kan medierne bidrage til en skabe en mere levende og bedre idrætssektor, mens de selv oplever voldsomme forandringer i deres egen virkelighed?

I panelet:
Professor Kirsten Frandsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Medievidenskab, AU
(Oplægsholder følger), Nordjyske
Stifter og journalist Lars Jørgensen, sportspressen.dk
Idrætspolitisk blogger Søren Riiskjær, blog.idraetspolitik.dk og vært på radioprogrammet den2sport

15.00-16.00 
Innovation i løbesko – fremtidens løbemarked

Løbebølgen har præget Danmark i snart fire årtier, men den viser også visse træthedstegn – og tegn på, at løbebevægelsen spreder sig i alle mulige ukontrollerbare retninger. Hvordan udvikler vi løbebevægelsen som en af de allervigtigste idrætslige folkebevægelser i de kommende år? Har dansk idræt nogle særlige potentialer på det enorme globale løbemarked? Mød nogle af løbesektorens iværksættere og bliv inspireret til din egen træning eller til at arbejde endnu bedre med løb i din forening eller lokalområde.

Korte indledende oplæg ved:
Direktør Jakob Larsen, Dansk Atletik Forbund
Aarhus City Manager Nadia Seeberg, Go! Running Tours Aarhus
CEO Jesper Nyholm, 7peaks.dk
Flere oplægsholdere følger

Paneldiskussion om fremtidens løbesektor

SØNDAG 1. SEPTEMBER - IDRÆTSMØDET - DAG 3
(Gratis adgang tils cene på Havnefronten - tilmelding ikke ndøvendig)                   

SPORTSBUTIKKEN – FREMTIDENS IDRÆTSMILJØER

10.00-10.55 
Idræt i naturen. Hvordan gør vi det endnu mere attraktivt?

Naturen er danskernes foretrukne arena til idræt, motion og afstressning. Stadig flere kommuner og naturområder arbejder målrettet med at skabe rum og rammer i naturen for idræt og motion. Hvad gør naturen attraktiv til idræt og motion? Hvad kræver det at strategisk samarbejde at skabe de bedste udfoldelsesmuligheder? Hvad er næste skridt i udviklingen af naturen som idrætsarena og som destination. Kom og hør et par gode eksempler og giv dit besyv med om idræt og motion i naturen.

Projektleder Christoffer Svendsen – On Trail (understøttelse af sporbyggeri til MTB)
Destinations- og eventudvikler Mona Møller Carlsen, Rebild Kommune

11.00-11.25 
Fremtidens fodboldmiljøer I – sover fodboldklubberne i timen? Introduktion til dagens tema

Hvor sover fodboldklubberne alvorligt i timen? Hvordan ser et sundt fodboldmiljø ud i praksis? På baggrund af et konkret projekt i Jyllands største fodboldklub IF Lyseng Fodbold og mange års erfaring som træner, sportsjournalist og idrætsanalytiker præsenterer Henrik H. Brandt en kurv med skarpe holdninger og lavthængende frugter i arbejdet med at styrke børne- og ungdomsarbejdet i landets fodboldklubber og andre foreningsmiljøer for børn og unge.

Konsulent og ungdomstræner Henrik H. Brandt, Idrættens Konsulenthus/IF Lyseng Fodbold

11.30-11.55 
Fremtidens fodboldmiljøer II – hvordan skaber vi forandring i fodboldmiljøerne?

Fodbold er videnskabeligt veldokumenteret både sjovt, sundt og socialt engagerende, men ret beset er de fleste fodboldklubber ikke ret gode til at få andre typer af medlemmer ind end børn, unge og rutinerede seniorspillere eller old boys. Hvordan kan man organisere fodbold på helt nye måder? Hvad kræver det af nye mindset i fodboldklubberne at skabe langt mere engagerende, inviterende og dynamiske fodboldklubber? Mød den danske idrætsentreprenør Svend Elkjær, som har sat tusindvis af hjerter i brand blandt fodboldledere i hele Storbritannien med sine foredrag og klubudviklingsforløb for breddefodboldklubber.

Talk: Founder Svend Elkjær, Sports Marketing Network, UK

12.00-12.25 
Fremtidens fodboldmiljøer III – Hvem vinder VM i fodbold for ældre eller patientgrupper?

Fodbold er sundt, men det kan være svært for den traditionelle fodboldklub at finde tid og plads til at vende opmærksomheden mod ældre fodboldspillere eller patienter med særlige behov. Maria Santana har ofte løbet hovedet mod en mur i de etablerede fodboldmiljøer. I stedet har hun skabt sin egen forening, som hver uge engagerer snesevis af ældre eller kronisk syge borgere i sund og fornøjelig motionsfodbold. Få en helt ny vinkel på fodbold som sundhedsredskab.

Talk: Grundlægger Maria Santana, FodboldMotion Rudersdal

12.30-13.25
Fremtidens fodboldmiljøer IV - Vejen til bedre fodboldmiljøer

Fodbold er landets største organiserede idrætsgren for børn og unge, og den fylder både børn, unge og voksne med masser af passion som deltager, træner/leder eller tilskuer. Men er fodboldkulturen i virkeligheden så stærk, at den bliver blind for generelle samfundstrends og egne svagheder? Vi rejser spørgsmålet i en spændende debat med passionerede fodboldfolk, som ikke er bange for at tage en dribletur ude på kanten af fodboldens vedtagne sandheder. Bliv rystet godt igennem som forælder, træner eller ungdomsleder af fire fodboldfolk med en masse på hjerte…

Hvordan kan vi knække koden med både at favne bredden og skabe stærke talenter i de danske fodboldklubber. Et lille oprør tegner sig fra neden hos erfarne fodboldklubber, som og fodboldledere, som ikke nødvendigvis helt følger talentmanualen.

Paneldebat:
Ungdomstræner og forfatter Henrik Mølbjerg, Hjørring IF og forfatter til bogen Street Possession
Idrætslærer og fodboldentreprenør Jannik Riis, Technica Football
Formand Jan Sørensen, BK Skjold
Bestyrelsesmedlem Mette Bach Kjær, DBU og UEFA Women’s Committee

14.00-14.25 
Boldspil på nye måder. Hvordan skaber vi plads til de nye trends?

Fodtennis er et boldspil, hvor man kan spille på tværs af køn, alder og niveau, hvilket giver nogle unikke muligheder for at skabe nye rum for fysisk udfoldelse. Men fodtennis er også en seriøs idræt, der for tiden arbejder stenhårdt for at få fodfæste i det danske foreningsliv. Hvad støder man på af udfordringer som helt ny organisation i den danske idrætsverden?

Projektleder Camilla Friberg, Fodtennis Danmark

14.25-14.55  Håndbold for nye målgrupper

Trods enorm sportslig succes og stor medieinteresse oplever håndboldsporten generelt udfordringer med medlemstilbagegang og vanskeligheder med at fastholde bredden eller tiltrække nye typer af spillere. Håndboldsporten har for alvor taget udfordringen op og prøver at vende kurven med nye tiltag som Five-a-side håndbold og Håndboldfitness. Rapport fra en af frontfigurerne i bestræbelserne på at reformere den måske allermest traditionsbundne danske foreningsidræt af dem alle.

 Projektleder Martin Hedal Nielsen, Bevæg dig for livet, håndbold

15.00-15.55 
Den ledige banehalvdel for boldspillene. Afsluttende diskussion om nye trends og muligheder for boldspil og boldspilsforeninger.

I panelet:
Projektleder Camilla Friberg, Fodtennis Danmark
Grundlægger Maria Santana, FodboldMotion Rudersdal
Projektleder Martin Hedal Nielsen, Bevæg dig for livet, håndbold
Direktør Birgitte Nielsen, DGI Nordjylland