En større sag end idræt, fritid og kultur

Inden for et år vil FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling være tema for tre større konferencer i idræts- og fritidssektoren herhjemme. Er der tale om politisk korrekthed, eller er verdensmålene faktisk en glimrende ramme for refleksion over egen praksis i idræts- og fritidssektoren?

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling danner rammen om to spændende konferencer i idræts- og kultursektoren i foråret.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling danner rammen om to spændende konferencer i idræts- og kultursektoren i foråret.

Når den danske idræts- og fritidssektor i disse måneder flittigt diskuterer verdensmål handler det ikke om, hvordan danske idrætsfolk kan erobre verden med flotte sportsresultater, men snarere om, hvordan idræts- og fritidssektoren kan yde sit bidrag til en større målsætning om at redde verden gennem FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Den danske regering har som så mange andre landes regeringer forpligtet sig på FN’s dagsorden for bæredygtig udvikling og de 17 dertil hørende verdensmål fra 2015.  

I disse år kan man så opleve, at mange kommuner og nu også flere af interesseorganisationerne på idræts- og fritidsområdet har fanget signalet og følger efter med helt konkrete tiltag og diskussioner om, hvordan idrætten og kulturen i praksis skal forholde sig til den globale dagsorden om en mere bæredygtig udvikling. 

Man kan argumentere, at idræt, fritids og kultur måske ikke umiddelbart står først i køen, når eksistentielle udfordringer med marginalisering, ulighed, fattigdom, sult, rovdrift på naturressourcer, forurening og klimaforandringer skal adresseres. Men kigger man nærmere efter, kan man kan faktisk også argumentere for, at en velfungerende idræts-, fritids- og kultursektor i sig selv er en vigtig del af den tilstand, verden stræber efter, og både et symbol på og et middel til at nå en mere bæredygtig udvikling. 

Under alle omstændigheder er diskussionerne om de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling godt i gang, og de kommer også til at præge diskussionerne i idrætten, fritidssektoren og kulturen i foråret. 

Danmarks Idrætsforbund (DIF) åbnede ballet allerede i maj 2018 med en konference om Idrætten og FN’s verdensmål. DIF havde særligt udvalgt tre af verdensmålene: 

  • Ligestilling mellem kønnene

  • Bæredygtige byer og lokalsamfund

  • Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Meget tyder på, at disse verdensmål sammen med verdensmålet om Sundhed og trivsel kommer til at indgå i det videre arbejde med DIF’s politiske program fra 2020 og fremefter.

Store udfordringer i international idræt
Fordelen ved, at DIF sætter verdensmålene på formel og forpligter sig på dem er naturligvis, at det kan indarbejdes i strategiaftaler med forbundene og formentlig også tænkes ind i adfærden i foreningslivet og omkring store idrætsevents.  

Som olympisk komité har DIF en særlig forpligtelse i disse år. Skal man være helt ærlig, er idrætten på det globale niveau med de senere års ekstremt ressourceforbrugende megabegivenheder som vinter-OL i Rusland, Sydkorea og Kina, det seneste OL i Brasilien eller det kommende VM i fodbold i Qatar snarere symboler på helt unødvendigt overforbrug af ressourcer end på bæredygtighed. 

De nylige stærkt kontroversielle medieudtalelser i den schweiziske avis Tages Anzeiger fra det internationale skiforbunds præsident og IOC-veteranen Gianfranco Kasper i forbindelse med ski-VM i Åre, hvor han dels affærdigede klimaforandringernes betydning, dels ikke lagde skjul på, at det rent forretningsmæssigt var langt lettere at placere sportens største begivenheder i diktaturstater frem for vestlige demokratier viste, at der er meget langt igen, før verdensidrætten står som en troværdig enhed i forhold til FN’s verdensmål. 

Bæredygtige faciliteter
Utrolig vigtig for en bæredygtig udvikling på idræts- og fritidsområdet er naturligvis omgangen med faciliteter, som på idrætsområdet står for langt størstedelen af den økonomiske og miljømæssige belastning. 

Læs mere om  SportsFair  her.

Læs mere om SportsFair her.

Brancheforeningen Idræts- og Fritids Faciliteter i Danmark (IFFD) har gjort netop verdensmålene til den bærende ramme om den kommende fritidskonference og fagmesse, SportsFair i Fredericia den 20.-21. marts. 

”Ved at fokusere på FNs verdensmål vil vi gerne belyse området og problematikken med nye briller. Vi vil gerne vise og diskutere, hvordan man kan skabe udvikling inden for facilitetsområdet og samtidig gøre det på en måde, som måske er anderledes, end man tidligere har været vant til,” siger IFFD-formand og kulturrådmand i Odense Jane Jegind som optakt til konferencen. 

SportsFair og IFFD har på forhånd bedt oplægsholderne til at forholde sig til verdensmålene ud fra en langt bredere vinkel end blot den mest oplagte, energioptimering. Sundhed og trivsel, innovation, ligestilling, anstændige jobs, mindre ulighed, klimaindsatser, byplanlægning osv. bliver nogle af de rammesættende temaer om såvel konference som fagmesse i Fredericia i marts. 

Verdensmål som ramme for kommunerne
Senest har også Kommunernes Landsforening (KL) meldt sig med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som det bærende skelet om KL’s Kultur- og fritidskonference i Vejle i dagene 15.-16. maj. 

”På konferencen vil verdensmålene blive udfoldet og koblet fra en global idé til lokal implementering. Konferencen vil have særligt fokus på de verdensmål som kulturen og fritiden kan bidrage til enten som udviklingsmotor eller som understøttende funktioner. Samtidig vil konferencen kigge på verdensmålenes potentiale som katalysator for nye ambitioner, initiativer og partnerskaber, der går på tværs af politikområder. Centralt i de udvalgte verdensmål er deres potentiale til at fremme sammenhængskraft og bæredygtighed i kommunerne, og potentialet for at det kan operationaliseres ud fra et kultur- og fritidsperspektiv,” hedder det i KL’s invitation til konferencen. 

Generelt har KL allerede sidste år udvalgt 7 af de 17 verdensmål som særligt styrende og rammesættende for kommunernes arbejde. I forhold til kultur- og fritidskonferencen har KL igen snævret feltet ned til fem verdensmål, som får særlig opmærksomhed: 

  • Sundhed og trivsel

  • Kvalitetsuddannelse

  • Anstændige jobs og økonomisk vækst

  • Bæredygtige byer og lokalsamfund

  • Ansvarligt forbrug og produktion

 Igen kan man naturligvis vælge at stille sig kritisk an og spørge, hvordan man kan håndplukke i verdensmålene, og hvordan idræt og kultur reelt kan bidrage med noget substantielt.

 Men man kan også vælge at sætte sig ned med KL’s oplæg om ’Kommunernes fælles indsats for verdensmålene’ fra juni 2018 og spekulere nærmere over idrættens og kulturens rolle i forhold til disse verdensmål. 

Refleksion over egen praksis
Vælger man den tilgang, er der faktisk ingen grænse for, hvor anvendelige verdensmålene er som ramme om refleksion over egen praksis hos foreninger, civilsamfundsorganisationer, kommunale forvaltninger og institutioner på kultur- og fritidsområdet, og dilemmaerne og potentialerne vil hurtigt stille sig i kø:

Sundhed og trivsel: Livsstilssygdomme, mental sundhed, misbrug. Der er nærmest ingen grænser for, hvilke dagsordener eksempelvis idrætten og folkeoplysningen kan byde ind på her, men samtidig lider netop institutioner som eksempelvis idrætsforeninger og aftenskoler under en ganske udpræget uddannelsesmæssig og social skævhed og manglende evne til at nå de grupper, som har det allerstørste behov.

Aftenskolerne kunne med fordel benytte verdensmålene som ramme om en diskussion om, hvorvidt man rammer godt nok i forhold til den del af befolkningen, som har mest brug for nye færdigheder.  Kilde: Mental sundhed og øget trivsel. Aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune. Vifo, 2016

Aftenskolerne kunne med fordel benytte verdensmålene som ramme om en diskussion om, hvorvidt man rammer godt nok i forhold til den del af befolkningen, som har mest brug for nye færdigheder. Kilde: Mental sundhed og øget trivsel. Aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune. Vifo, 2016

Kvalitetsuddannelse: Trivsel for børn og unge i uddannelserne er ikke mindst en oplagt sag for eksempelvis idræt og musiske fag, og formel eller uformel efteruddannelse eller realkompetencer er på mange måder selve kernen i hele det folkeoplysende område. Integration af flygtninge og bekæmpelse af radikalisering er andre områder, hvor idræt, kultur og folkeoplysning naturligt bør spille en rolle.

Det er samtidig et kæmpe paradoks, at hele folkeoplysningsområdet, som opstod som modsvar på 1800-tallets store samfundsmæssige udfordringer i dag har ganske svært ved at finde sin plads og komme med brugbare løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer, hvis man kigger på eksempelvis aftenskoleområdet er det på mange måde i krise som institution, og en gentænkning af aftenskoleområdets rolle og struktur med udgangspunkt i verdensmålene kunne være en god idé og måske hjælp til selvhjælp for mange aktører på området.

Anstændige jobs og økonomisk vækst. Iværksætteri, kreativitet og innovation er igen nogle af de områder, hvor idræt, folkeoplysning og kultur kan spille med, men samtidig er netop fritidssektoren kendetegnet ved mange lavt betalte jobs og en vis strukturel ubalance mellem frivillighed og idræts- eller kulturarbejdspladser som karrierevej.

Faktisk er idræt som arbejdsmarked og idrættens muligheder i forhold til innovation og vækst nogle af de områder, som halter allermest efter i den politiske indsats på idrætsområdet. En diskussion af disse temaer er virkelig tiltrængt herhjemme.

Idræt, kultur og folkeoplysning er samtidig nogle af de samfundssektorer, som er allermest oplagte i forhold til at få fat i de skæve og krøllede hjerner, som måske ikke altid passer allerbedst ind i det formelle uddannelsessystem, eller som efter den førte ungdom får brug for en kickstart på tilværelsen.

Bæredygtige byer og lokalsamfund: Her er et område, hvor Danmark på mange måder spiller en fremtrædende rolle med stærke aktører og gode muligheder for også at sætte globale dagsordener. Udfordringerne ved urbaniseringen såvel for by som for land, klimaforanstaltninger, borgerinddragelse, imødegåelse af parallelsamfund, sunde byer og lokalområder, friluftsliv og turisme er på mange måder danske styrkepositioner i international sammenhæng og et område, der snildt kunne bære indtil flere kultur- og fritidskonferencer helt i egen ret.

På negativsiden trænger spørgsmål som økonomisk og miljømæssig bæredygtig drift af større idræts- og kulturfaciliteter samt en bedre udnyttelse af de forhåndenværende faciliteter samtidig til en kærlig behandling.

Ansvarligt forbrug og produktion: Også her kan idrætten og kulturen naturligvis gå forrest både i praksis og i den offentlige debat. Madspild, deleøkonomi, bekæmpelse af overforbrug og en bæredygtig miljømæssig håndtering af faciliteter og events er nogle af de oplagte områder.

Kun de færreste idræts- eller kulturudbydere har miljømæssige målsætninger og afrapportering højt på dagsordenen, og her kunne en god diskussion om, hvad ansvarligt forbrug og produktion i praksis betyder for området absolut være tiltrængt. 

De ovenstående eksempler var bare de første hurtige refleksioner over verdensmålene.

Ideen om at sætte verdensmålene til debat i en idræts- og kulturpolitisk sammenhæng er god.

Der er masser af inspiration og nye tanker at hente ved at gøre det, og der er derfor grund til at tage de mange aktuelle initiativer med udgangspunkt i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling seriøst og se frem til forårets debatter med verdensmålene som tema blandt de mange aktører på idræts-, fritids- og kulturområdet.